dkgb

GDPR - Persondataforordningen

EU’s nye Persondataforordning, også kaldet GDPR, stiller en række nye krav til europæiske virksomheder om, hvordan de skal behandle persondata. Forordningen lægger stor vægt på dokumentation og konsekvensen ved ikke at have styr på sine data. eSmiley byder den nye persondataforordning velkommen, da den beskytter privatpersoner og giver os alle ret til ejerskab over vores egne data samtidigt med, at det bliver mere gennemsigtigt, hvordan personlig data opbevares og anvendes. I samarbejde med vores juridiske rådgivere og eksterne revisorer, har vi nøje gennemgået vores systemer for at sikre, at vi fuldt ud lever op til den nye forordning.  

Sådan lever eSmiley op til GDPR 

eSmiley behandler alene persondata, som vores kunder afgiver til os. Vi behandler altid sådanne oplysninger ansvarsfuldt, med respekt for dit privatliv og i overensstemmelse med lovgivningen. For at tydeliggøre, hvordan vi lever op til GDPR har vi:

  • Opdateret vores generelle Salgs- og Leveringsbetingelser, så de også omfatter en databehandleraftale (se sektion III). Aftalen skal sikre, at både databehandler (eSmiley) og kunden (dataansvarlig) overholder GDPR. Vi gør opmærksom på, at vores Salgs -og Leveringsbetingelser er en standardaftale, som du som kunde giver din accept til ved fortsat at bruge eSmileys systemer. 
  • Opdateret Cookiepolitik for at sikre gennemsigtighed og overblik over hvilke oplysninger vi får, når du besøger vores site, og hvordan disse oplysninger bruges.
     
  • Tilføjet henvisning til vores Persondatapolitik i Salgs- og Leveringsbetingelser. Vores Persondatapolitik beskriver, hvad vi gør med de data, vi samler, og hvordan vi håndterer samtykke. 
     
  • Sikret, at vores underleverandører lever op til GDPR.  

Vi har desuden afholdt GDPR-kursus for alle ansatte i eSmiley i samarbejde med juridiske rådgivere og sikret, at alle forstår og følger den nye forordning i hverdagen.    

NB:
Vi har desværre ikke mulighed for at underskrive individuelle databehandleraftaler med vores kunder. Vi er et lille team og råder ikke over en juridisk afdeling. Enhver ændring til vores standard databehandleraftale ville kræve en masse diskussioner frem og tilbage, og således blive for tungt for vores team.   

Bemærk, at du ved din fortsatte brug af af eSmileys services efter 25. maj accepterer vores opdaterede Salgs- og Leveringsbetingelser, og at disse vil danne grundlag for vores behandling af dine persondata.

Sådan lever du op til GDPR

eSmiley opbevarer data om dig og de brugere, du selv indtaster i eSmiley-systemet. Som kunde, har I fuld adgang til alle jeres persondata via vores systemer. I har mulighed for at eksportere data til excel, og I har fuld adgang til at oprette brugere og nedlægge brugere i systemet. For at leve op til GDPR, er det vigtigt, at I nedlægger brugere, der ikke længere arbejder i jeres virksomhed.    

Læs eSmileys politikker og vilkår her:

Salgs- og Leveringsbetingelser
Persondatapolitik
Cookiespolitik 
IT Sikkerhedspolitik 

Hvad er GDPR

GDPR er i bund og grund en modernisering af den gamle lov om behandling af personoplysninger, som ikke længere kan følge med den teknologiske udvikling. Dermed er en del af punkterne i den nye persondataforordning også mere eller mindre uforandret, dog med skærpet opmærksomhed på overholdelse og dermed øget risiko for straf, mens andre punkter dækker over nye tiltag.

Med den øgede risiko for straf og bøder pålægges virksomheder at få et totalt overblik og kontrol over deres databehandlings-flow. Den største opmærksomhed omkring den nye persondataforordning er på de registreredes ret til at blive glemt. I virkeligheden er retten ikke ny, men den skærpede opmærksomhed i den nye persondataforordning gør, at virksomheder skal have helt styr på behandlingen og opbevaringen af data for at kunne leve op til kravet.

Hvad er persondata
Ifølge GDPR defineres persondata som enhver form for information relateret til en person såsom navn, billede, en emailadresse, bankoplysninger, opslag på sociale medier, oplysninger om lokation, helbredsinformation eller en IP-adresse.

Den fulde persondataforordning kan læses her

Ved at benytte denne hjemmeside, www.esmiley.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere