Madspild

Medarbejdernes motivation blev nøglen til succes i kampen mod madspild

Af Nicoline Dyhr

Hos kantinekæden Coor er prioriteringen ikke til at tage fejl af: klimaregnskabet skal gå op i den daglige kantinedrift. Det skal ske ved et minimalt ressourcespild af det, de producerer mest af: mad. Men er visionen overhovedet realistisk for en virksomhed, der producerer mad i så store mængder hver dag?

En fælles vision om bæredygtighed og mindre madspild

Storproducenter af mad, som kantinekæder, vejer tungt på vægten for ressourcespild og det mener Søren Kanne, Divisionsdirektør for Coor, at kantinekæden må tage sin del af ansvaret for at minimere. Og han er ikke alene om denne ansvarsfølelse. Bag ham står over 9.200 ansatte spredt i Norden, som deler hans vision om at nedbringe deres arbejdsplads madspild og dermed sætte et så klimavenligt aftryk på jorden som muligt. I telefonen refererer Søren Kanne til organisationen Global Footprint Network’s analyse, der viser at vi i dag opbruger jordens biokapacitet, langt hurtigere end kloden kan nå at producere nye ressourcer. Og dette skal der sættes en stopper for lyder det fra divisionsdirektøren. Derfor har kantinekæden valgt at ty til aktiv handling for at bidrage til at løse problemet.

Udover ambitionen om en bæredygtig kantinekæde er der også en åbenlys økonomisk gevinst ved at nedbringe madspild og endelig betyder den faglige stolthed også noget:  -At producere mad for så at smide det i affaldsspanden bagefter svækker stoltheden, lyder det fra Søren Kanne, Divisionsdirektør i Coor.

At nedbringe madspild kræver registrering af madspild 

Ambitionen om at nedbringe madspild kræver en målrettet indsats, og at køkkenpersonale registrerer, hvor meget mad der rent faktisk smides ud. Flere og anderledes arbejdsopgaver kræver dog tid og tilvænning, og især den tid det tager at veje madspild, blev en bekymring for de i forvejen travle ansatte i Coor. For hvor meget ville ekstraopgaven med at veje madspildet egentlig kræve i det daglige?

Der var ingen tvivl om, at de ansatte havde et brændende ønske om at komme madspildet til livs, men i en hektisk arbejdsdag, kan en ekstra opgave som bryder med de daglige rutiner, virke uoverkommelig. Derfor var kravene til det nye madspildssystem klare. – Systemet skulle være fuldkomment driftstabilt, så det ikke ville volde unødvendige tekniske problemer i hverdagen, fortæller Søren Kanne.

eSmileys digitale FoodWaste-værktøj blev det perfekte match til kantinekædens behov, da systemet gør opgaven overskuelig og let at udføre for de ansatte. Men at have det rigtige værktøj er ikke nok i sig selv. Uden medarbejdernes motivation bag indsatsen var Coor ikke nået nær så langt som de er i dag.

Data om madspild samlet ét sted

At veje madspildet digitalt har sine fordele i hverdagen fortæller Søren Kanne. Blandt andet ser han det som en klar fordel, at Han kan sidde centralt og følge med i udviklingen online i samtlige Coor-køkkener rundt omkring i landet.

Coor har desuden oplevet en positiv effekt ved at programmet kan skræddersys efter kædens specifikke behov. Her nævner Kanne blandt andet, at køkkenerne laver deres fonde fra bunden, og det dermed er en fordel at de kan følge med i hvor meget spild der går til i denne konkrete proces.

Kantinekæden har afdelinger i hele Norden og i den forbindelse ser Søren det også som en fordel at systemet er digitalt, og data dermed er samlet ét overskueligt sted. -Hvis man ikke har data med sig kommer man ikke langt i en debat om madspild,  siger Søren Kanne, som bruger den data hans medarbejdere skaber om køkkenernes madspild, når hans mødes med andre kantinekøkkener i Norden.

Mindre madspild gav plads til mere bæredygtige råvarer

I dag har Coor opnået gode resultater ved at reducerer deres madspild. Søren Kanne vurderer, at Coor samlet set har reduceret deres madspild med 5%, hvilket frigiver en stor sum penge. Pengene bliver brugt til at finansiere bedre råvarer i køkkenerne, og arbejdet med madspild har også gjort, at der i dagligdagen bliver tænkt meget over hvordan hver enkel råvare kan udnyttes fuldt ud.

Det økonomiske overskud, som reduktion af madspild har givet kæden, bruges også i høj grad på, at Coor kan få leveret råvarer fra danske økologiske landbrug, som understøtter visionen om at sætte et så klimavenligt aftryk på kloden som muligt. For Coor er Co2 regnskabet vigtig – for hvor meget Co2 udleder vores madproduktion, og hvor meget Co2 går til spilde når vi smider mad ud? Disse overvejelser har de ansatte oppe og vende dagligt, hvilket gør, at de har stort fokus på at købe lokalt og sæsonbetinget for at undgå den Co2 udledning transport fra fjerne egne af verden kræver.

En fælles vision kræver fælles indsats

– Mindre madspild er bestemt et realistisk projekt mener Søren Kanne, Divisionsdirektør for Coor. – Men et realistisk projekt er ikke nødvendigvis et let projekt tilføjer han.  For Coor har visionen om en markant reduktion af kædens madspild, krævet en stor og fælles indsats af samtlige medarbejdere.  Men Søren Kanne oplever, at indsatsen betaler sig og skaber ringe i vandet. -Faktisk bidrager de spisende gæster selv mere til at minimere madspildet nu, når de er bevidste om Coors aktive kamp imod madspild, afslutter han.