Økonomi, arbejdsmiljø og klima - hvert et kilo madspild tæller!

931 millioner tons madspild

931 millioner tons mad! Så meget mad gik der til spilde på verdensplan i 2019.

Det svarer til 17 % af verdens fødevareproduktion, fastslår en ny rapport fra FN’s miljøprogram UNEP.

Spildet opstår mange steder;  på marken, i kølekæden, i køkkenet, i kantinen og hos forbrugeren.

Det er både svært at forstå og acceptere, og understreger vigtigheden af at spildet verden over bare skal nedbringes.

Den glædelige besked er, at der er så mange gevinster at hente, hver gang der reduceres et kilo madspild. Hvert kilo tæller, da hvert kilo medfører et tab på en række forskellige fronter.

Måling af madspild synliggør spildet

Størstedelen af de køkkener vi i eSmiley samarbejder med, i kampen for at reducere madspild, bliver overrasket over omfanget af deres madspild. Så snart de går i gang med at måle på deres spild, og kan se fakta på deres madspild,  bliver det synligt for dem, hvor stort omfanget af madspildet rent faktisk er, og hvor madspildet opstår.

eSmileys digitale FoodWaste-system

For at illustrere de store gevinster, der er forbundet med at reducere madspildet har vi her opstillet et eksempel og udregnet hvor meget tid, økonomi og klima, der kan spildes og omvendt reduceres, når madspildet nedbringes.

Eksempel: 
Kantine med 200 spisende gæster

Kantinen har hver dag 110 g. madspild pr. gæst, når madspild for alle områder regnes med, dvs. både produktion, servering og tallerkenspild. Det giver i alt 22 kilo madspild dagligt. Kantinen serverer frokost 20 dage på en måned.

Det resulterer i at kantinen samlet set ender på 440 kg. på en måned.

Med det udgangspunkt giver det følgende reduktionsmuligheder på de 3 forskellige bundlinjer 

Bundlinje 1: Mennesker

Madspild er spild af tid og fysisk arbejde

Artiklen fortsætter efter billedet

Det tager tid og hårdt arbejde at håndtere råvarerne hele vejen igennem et professionelt køkken.

1. Råvarerne skal bestilles

2. Råvarerne skal sættes på plads

3. Råvarerne skal forarbejdes

4. Råvarerne skal tilberedes

5. Maden skal serveres

6. Maden afryddes

... og i værste fald smides ud efter end servering!

Baseret på en række madspildsmålinger ved vi, at det ofte er grønt og brød der lander i madspildsspanden. Og ud fra en række køkkenfaglige repræsentanter er estimatet, at det i gennemsnit ca. tager 5 minutter at ordne, tilberede, tilsmage og serverer et kilo grøntsager. Samlet tidsspild for kantinen med de 200 gæster og 440 kg spild er altså samlet på 36 timers arbejdstid på en måned.

Altså 36 timer, der er brugt på at producere mad der ender i madspildsspanden!

Bundlinje 2: økonomi

Madspild er spild af penge

 Hvert et kilo råvarer, der går til spilde er tab af penge. Med afsæt i en gennemsnitspris på 21 kr. bliver det muligt at få et overblik over hvor mange penge, der ender i madspildsspanden efter kantinen har serveret og målt gæstespild. Det samlede regnestykke ender på 9.240 kr.

Og det er endda uden at regne arbejdsløn med i det økonomiske regnestykke.

Bundlinje 3: Klima

Madspild belaster klimaet

Artiklen fortsætter efter billedet

Madspild er spild af naturressourcer og dermed unødigt klimaaftryk. Som nævnt ovenfor er madspildet i kantiner ofte udgjort af grønsager og brød. Med det afsæt er klimaaftrykket regnet udfra at 50 % er grønsager og 50 % brød er samlet Co2 aftryk 254 co2e (Kilde: Den Store Klimadatabase)

Det svarer til ca. 14 dages varmeforbrug i en husstand (Kilde DAKA Refood)

Stort potentiale i at reducere madspild

Med en målrettet indsats vil det være realistisk at indfri en reduktion på ca. 20 %, således at serverings- og gæstespild pr. gæst bringes ned til ca. 90 g/gæst. Altså en reduktion på 20 g. /gæst. Det vil reducere det samlet spild med ca. 80 kg /måned. Det vil reducere tidspildet med 7 timer og ca. 1700 kr. pr. måned.

En forskel, der kan mærkes !