Sådan sætter du din digitale egenkontrol på pause

Hvis dit køkken holder lukket over en længere periode, eksempelvis på grund af ferie, skal du huske at sætte din digitale egenkontrol på pause. Så undgår du nemlig at komme tilbage til udløbne kontroller, når du igen åbner dit køkken.
Når din egenkontrol er sat på pause, betyder det, at der ikke bliver aktiveret kontroller i dit system, så længe systemet er sat på pause. Det kan eksempelvis være, at du plejer at dokumentere temperaturen på dine køleskabe en gang om ugen. Denne kontrol vil altså ikke dukke op på din to-do liste, når du har sat eSmiley egenkontrol på pause.
Sådan sætter du din egenkontrol på pause
1. Log ind i eSmiley og gå til ‘Ferieplan’.
Hvis du bruger tablet, skal du klikke på profil-ikonet (silhuetten) i højre hjørne og vælge ‘Ferieplan’.
Bruger du computer, skal du gå ind i ‘Min eSmiley’ og vælge ‘Ferieplan’ i menuen til venstre.
2. Klik på de grønne dage i kalenderen, så farven skifter til rød.
Det er vigtigt, at du markerer alle dine feriedage med rød. Hvis du kun markerer start- og slutdatoen for din ferie (f.eks. d. 14. og d. 20.), bliver dagene imellem ikke talt med.


Sådan fungerer kontrollerne omkring ferie og lukkeperioder
- Kontroller, der løber ud inden ferie eller lukkeperioden starter, skal du sørge for at håndtere, inden du går på ferie eller lukker dit køkken. Vi anbefaler, at du altid går på ferie med en tom opgaveliste.
- Kontroller, der både bliver aktive og udløber i ferieperioden, forsvinder af sig selv, og du vil ikke se noget til sådanne kontroller.
- Kontroller, der bliver aktive i ferieperioden og løber ud efter du er startet igen efter ferien, vil dukke op på dit system i samme sekund, som ferien er overstået. Derfor er det vigtigt, at du logger på eSmiley den første dag efter du er kommet tilbage fra ferie, da du potentielt kan have kortere tid til at udføre en kontrol end normalt.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte vores support på telefon 70 26 55 55 eller på mail: support@esmiley.dk
Få eksperthjælp til korrekt indretning af din fødevarevirksomhed
Vores faguddannede fødevarekonsulenter kan rådgive om alt inden for fødevaresikkerhed og lovgivning.