Husk logbogen – Fødevarestyrelsen sætter fokus på vedligeholdelse af køkkener og udstyr

Fra april til oktober 2025 kører Fødevarestyrelsen årets største kontrol- og vejledningskampagne, hvor de har særligt fokus på vedligeholdelse af køkkenfaciliteter og køkkenudstyr.
Både detail- og engrosvirksomheder er omfattet af kampagnen, hvis de håndterer eller forarbejder fødevarer.
Vi anbefaler at bruge din eSmiley Vedligeholdelseslog, så du er godt forberedt på besøg fra Fødevarestyrelsen. Se vores guide nederst i artiklen.
Hvad skal du være opmærksom på?
Du skal sikre, at dine lokaler og dit udstyr er i god stand og er fremstillet af materialer, som egner sig til arbejde med fødevarer.
Som Fødevarestyrelsen selv skriver, er kampagnens formål at kontrollere og vejlede om:
- at lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes fødevarer, holdes i god stand og er udformet af egnede materialer.
- at redskaber, udstyr og tilbehør, som kommer i berøring med fødevarer, er udformet i egnede materialer og holdes i god stand.
Læs mere om kampagnen >
Se Fødevarestyrelsens pressemeddelelse >
Brug din eSmiley Vedligeholdelseslog, så du altid er forberedt
Hvis du finder fejl eller mangler i dit køkken, som skal ordnes, er det en god idé at skrive det ind i din vedligeholdelseslogbog i eSmiley-systemet.
På den måde kan den tilsynsførende se, at du er i gang med at udbedre manglerne, hvis de skulle komme på besøg. Det viser Fødevarestyrelsen, at du har en plan for vedligeholdelsen.
Guide – Sådan bruger du Vedligeholdelsesloggen i eSmiley
Når du er logget ind i eSmiley, vælger du ‘Logbøger’ i den blå bjælke øverst. Herefter vælger du ‘Vedligeholdelseslog’ i venstre side.

Udfyld felterne med fejl/mangler, aftaler og forventet udbedringsdato. Tryk derefter på ‘Gem midlertidigt’.

Når problemet er blevet løst, går du ind i din Vedligeholdelseslog og redigerer i den tidligere registrering.
Her tilføjer du hvilken dato fejlen er udbedret, og så vælger du ‘Ja’ til, at sagen er afsluttet. Tryk til sidst på ‘Gem registrering’.
Få eksperthjælp til korrekt indretning af din fødevarevirksomhed
Vores faguddannede fødevarekonsulenter kan rådgive om alt inden for fødevaresikkerhed og lovgivning.
-
Skræddersyet rådgivning fra de bedste i branchen
-
Din sikkerhed for, at du overholder Fødevarestyrelsens krav
-
Online, telefonisk eller fysisk hos dig
