dkgb

FOODWASTE AKADEMI
Skab resultater i din virksomhed med madspildsmålinger

- En ny uddannelse 

Uddan dig til Foodwaste Konsulent
Nu kan du uddanne dig til FoodWaste Konsulent i en helt ny uddannelse. eSmileys Foodwaste Akademi er en kompakt uddannelse i fem faglige moduler, der klæder dig på til at nedbringe og forebygge madspild i foodservicebranchen.

Lær at indsamle og bruge dine data
Omdrejningspunktet for uddannelsen er indsamling af brugbare data om madspildsmængder og omkostninger. Du lærer at udarbejde et godt måledesign og sikre ensartet måling og registrering af madspild. Du lærer at analysere og handle på dine data, og du får indsigt i de potentialer, der ligger i forandring af arbejdsgange, rutiner og metoder i køkkenet.

Fri adgang til it-værktøj
Under uddannelse på Akademiet får du fri adgang til eSmileys digitale madspildsværktøj, FoodWaste, og du lærer at registrere madspild og udnytte madspildsrapporter til at nedbringe dit madspild med resultater. 

Kommunikation og ledelse
Uddannelsen sætter desuden fokus på, hvordan du leder og motiverer kollegaer og medarbejdere i processen, og hvordan du kommunikerer forandringer og resultater  internt i organisationen samt til gæster, kunder og offentligheden.

Bliv del af et unikt fagligt netværk
Som uddannet på Akademiet bliver du en del af et fagligt netværk. Gennem events og online fællesskaber faciliteret af eSmiley, vil du altid være opdateret på det nyeste inden for feltet, ligesom du plejer dit netværk til andre madspildsaktører i branchen.

Målgruppe
Akademiet er for dig, som har det overordnede ansvar for en forebyggelsesindsats eller for dig som har ansvaret for at nedbringe madspildet i det køkken, du arbejder i. Akademiet henvender sig også til dig, der ønsker at starte en karriere som selvstændig bæredygtigheds- og forebyggelseskonsulent. 

Akademiet er egnet til professionelle med kendskab til fødevareproduktion og foodservicebranchen og gerne med køkkenerfaring. Uddannelsen er relevant for deltagere både med og uden ledelsesansvar.

Certifikat
Akademiet afsluttes med en skriftlig eksamen. Ved beståelse modtager du et certifikat som bevis på, at du har gennemført og er derfor klar til at igangsætte og gennemføre madspildsreducerende projekter i store og små køkkener.

Hold 
Undervisningen foregår i hold for minimum 10 deltagere. Hvis I er en større gruppe, er der mulighed for lukkede hold. 

Pris
Uddannelsens 5 moduler koster 25.000 kr. ekskl. moms.

Forplejning
På uddannelsesdagene vil der være frokost til deltagerne og let forplejning i løbet af dagen.

Download brochure om Foodwaste Akademi her

Underviser 

Mette Toftegaard Rasmussen
Fødevarefaglig chef & Rådgiver i bæredygtig omstilling, eSmiley A/S

Mette har erfaring med reducering af madspild og bæredygtig omstilling og har gennemført større indsatser med både uddannelsessektoren og en række større aktører i foodservice-branchen. Yderligere har Mette tidligere udviklet uddannelse til branchen med bæredygtig omstilling som omdrejningspunkt. I eSmiley er Mette drivkraft på madspildsområdet og udviklingen af FoodWaste.         

Tid og sted

Akademiet udbydes i første omgang i København og de 5 undervisningsdage strækker sig over et halvt år. Hvert modul har en varighed af ca. 7 timer og foregår i tidsrummet 9.00 - 16.00.

Ring til os for at få oplyst opstartsdatoer for næste hold.  

Modul 1:
Bæredygtig omstillling i foodservice 

Modul 2:  
Den gode og værdifulde madspildsmåling 

Modul 3:
I gang med madspildsmålinger

Modul 4: 
Fra madspildsanalyse til forebyggende tiltag

Modul 5:
Afsluttende eksamen med certificering

 


Tilmeld dig her

Ved at benytte denne hjemmeside, www.esmiley.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere